Kort om BMC

Bramming Motor Club blev stiftet i 1929.

Startede som orienterings motor klub.

I 80'erne gik det mere over til rallysport, sidst i 90'erne lavede klubben sin sidste orienteringsløb.

Nu er det hovedsaglig rallysporten, der arrangeres.

Sportens dicipliner

  • Klubrally Light
  • Klubrally
  • Rally sprint
  • Mini Rally
  • Rally
  • Links

  • DASU
  • FIA
  • DIF
  • Rallyinfo
  • RallyResult
  • Rally Service
  • Vedtægter for Bramming Motor Club

     

    § 1. Navn og hjemsted

    1. Klubbens navn er BRAMMING MOTOR CLUB (BMC)

    Klubbens hjemsted er Bramming.

     

    § 2. Formål og virke

    1. Det er klubbens formål at tilbyde medlemmerne deltagelse i alle former for motorsport, og derigennem

    arbejde for større færdselssikkerhed, og styrke medlemmernes evne til at deltage i et forpligtende

    fællesskab, og tage ansvar for eget liv og deltage aktivt i samfundslivet.

    2. Klubben er tilsluttet DANSK AUTOMOBIL SPORTS UNION, (DASU), og forpligter sig til at overholde

    unionens vedtægter og administrative bestemmelser.

     

    § 3. Medlemskab

    1. Enhver kan optages som medlem.

    2. Anmodning om optagelse fremsættes over for klubbens kasserer, der skal have oplysninger om navn,

    adresse, fødselsdato og år, samt eventuelt tidligere eller nuværende medlemskab af en motor klub.

    Adresseændring skal meddeles til kassereren og postkontoret.

    3. Klubben kan udstede licens, der giver adgang til at deltage i løb af klubber tilsluttet DASU

     

    § 4. Generalforsamling

    1. Klubbens øverste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes årlig i

    februar måned.

    2. Ekstraordinær generalforsamling, kan afholdes når bestyrelsen finder det nødvendig, og skal

    afholdes når en fjerdedel af medlemmerne forlanger det. I sidstnævnte tilfælde skal bestyrelsen

    underrettes om forhandlingsgenstandene. Senest 14 dage herefter skal bestyrelsen indvarsle til

    generalforsamling. Indvarsling skal ske som ordinær generalforsamling. Forhandlingsgenstandene

    skal opføres i dagsordenen.

    3. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen, således

    at der afgår henholdsvis 2 og 3 hver anden år.

    4. Hvert år vælges som suppleanter til bestyrelsen, de to der har opnået flest stemmer, efter de der

    vælges til bestyrelsen.

    5. Hvert år vælges en revisor og en revisor suppleant.

    6. Ordinær generalforsamling indvarsles med mindst 14 dages varsel, ved meddelelse til

    medlemmerne eller ved avertering i de lokale blade, efter bestyrelsens skøn.

    Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

    1. Valg af dirigent.

    2. Formanden aflægger en beretning om klubbens virksomhed i det forløbende år.

    3. Kassereren fremlægger et revideret regnskab og status.

    4. Valg af medlemmer og to suppleanter til bestyrelsen.

    5. Valg af revisor og revisor suppleant.

    6. Indkomne forslag.

    7. Eventuelt

    7. Valgbar er ethvert medlem af klubben. Genvalg kan finde sted.

    8. Forslag der ønskes behandlet af generalforsamlingen skal skriftlig være formanden i hænde senest

    8 dage før generalforsamlingen.

    9. Kun medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen. Alle afgørelser træffes ved almindelig

    stemmeflertal, bortset fra forandringer af vedtægter ( $ 8) og opløsning af klubben ( $ 9 ).

    Afstemningen skal være skriftlig. Afstemning kan ske ved udstedelse af behørig fuldmagt, hvert

    tilstedeværende medlem kan dog kun have en stemme ud over sin egen.

     

    § 5. Daglig ledelse

    1. Den af generalforsamlingen valgte bestyrelse, konstituerer sig med formand, næstformand,

    kasserer, sekretær, PR-udvalgsformand, samt udpeger formænd til de i.h.t. § 5 stk.. 8 nedsatte

    udvalg. Formand og næstformand kan ikke vælges til kasserer.

    2. Ved et bestyrelsesmedlems forfald indtræder suppleanten med det højeste stemmetal i dennes

    funktionsperiode. Bestyrelsen kan derefter konstituere sig på ny.

    3. Bestyrelsesmøde afholdes mindst hver anden måned.

    4. Formanden og kasser tegner foreningen og skal sammen med den øvrige bestyrelse udføre

    arbejdet efter de retningslinjer, som er anført i klubbens formålsparagraf, og vedtaget af

    generalforsamlingen. Formanden kan til enhver tid indkalde til bestyrelsesmøde når et flertal i

    bestyrelsen ønsker det. Formanden, i hans sted næstformanden, aflægger på den ordinære

    generalforsamling en beretning om klubbens virksomhed det forløbne år.

    5. Kassereren fører regnskab over samtlige klubbens indtægter og udgifter, aktiver og passiver, er

    ansvarlig for klubbens kassebeholdning og eventuel andre overladte midler, fører klubbens

    medlemsprotokol, udsteder medlemskort og licens, er ansvarlig for fremskaffelse af papir-

    Materialer og lignende til brug ved klubbens arrangementer. Kassereren fremlægger på den

    ordinære generalforsamling et revideret regnskab og status.

    6. Sekretæren fører klubbens forhandlingsprotokol, der skal indeholde referat fra

    generalforsamlinger, bestyrelsesmøder og i øvrigt alt af interesse for klubbens vedrørende.

    7. PR-udvalgsformanden er ansvarlig for omtale og eventuel annoncering af klubbens arrangementer

    i unionsbladet, lokale blade og eventuelt andre medier.

    8. Bestyrelsen kan nedsætte/godkende udvalg til at varetage almindelige eller særlige opgaver i

    forbindelse med klubbens virke. Sådanne udvalg – herunder de i stk. 4 - 7 nævnte poster og

    udvalg – bemyndiges til at træffe aftaler med videre på klubbens vegne i forbindelse med deres

    virke, herunder afgøre ganske almindelige økonomiske anliggende. For de af bestyrelsen nedsatte

    udvalg gælder:

    A. Udvalgsformanden, der er ansvarlig for virke og dispositioner over for bestyrelsen, har ret

    til og skal på bestyrelsens anmodning, deltage i bestyrelsesmøderne.

    B. Særlige økonomiske anliggender skal forelægges bestyrelsen til godkendelse. Kassereren

    skal orienteres om økonomiske dispositioner bortset fra ganske almindelige beløb.

    C. Udvalgsformanden indkalder til det antal møder der er nødvendig for udvalgets virke.

    D. For hver post/udvalg skal til bestyrelsens godkendelse foreligge et notat der skal omfatte:

    - beskrivelse af opgaver og pligter.

    - eventuelle bemyndigelser.

    - regler for medlemssammensætning.

    - Bestyrelsen kan fastsætte yderlige krav.

    9. Bestyrelsen kan fastsætte kontingenter og honorarer samt præmiebeløb med videre

    10. Bestyrelsen kan fastsætte regler for klubmesterskaber turneringer med videre.

     

    § 6. Regnskabsåret

    1. Klubbens regnskabsår er fra 1. Jan til 31. Dec.

     

    § 7. Motorsportsarrangementer og lignende

    1. Til hvert arrangement og lignende, der afholdes i overensstemmelse med de for hver

    sportskategori gældende DASU reglementer, vælges en løbsledelse, der skal bestå af mindst

    2 medlemmer, heraf skal mindst et medlem være i besiddelse af et af DASU’s sportsudvalg

    godkendt officiallicens. Denne løbsledelse er ansvarlig for at de af justitsministeriet og politiet for

    en given løbstilladelse stillede betingelser overholdes.

    2. Eventuelle protester fra deltagerne i løb/arrangementer behandles på følgende måde:

    I løb hvor der af DASU’s sportsudvalg er udsendt en dommer, behandles protester af den

    udsendte dommer. Åbenlyse fejl kan rettes af løbsledelsen.

    3. Løbsledelsen kan anvende straffemidler i henhold til DASU’s vedtægter. Løbsledelsen er således

    bemyndiget til at skride effektivt ind mod deltagere der overtræder DASU´s vedtægter,

    administrative bestemmelser, sportsreglement, færdselslovgivningen eller vilkårene for

    politimesterens løbstilladelse, ved at ikende advarsel eller udelukkelse af mandskaber. Bestyrelsen

    skal i givet fald orienteres herom.

    4. Bestyrelsen har samme bemyndigelse som nævnt under pkt. 3 for løbsledelsen. Bestyrelsen er

    endvidere bemyndiget til at ekskludere medlemmer af klubben når dette skønnes fornødent i

    henhold til de af justitsministeriet givne bestemmelser.

     

    § 8. Vedtægtsændringer.

    1. Nærværende vedtægter kan kun ændres på en generalforsamling og kun når et punkt herom er

    optaget på dagsordenen, samt når to tredjedele af de fremmødte stemmer herfor.

     

    § 9. Klubbens opløsning

    1. Klubbens opløsning kan kun vedtages på to efter hinanden følgende generalforsamlinger, der skal

    afholdes med mindst 4 ugers mellemrum, og kun når et punkt herom er optaget på dagsordenen,

    samt når to tredjedele af de fremmødte stemmer herfor.

    2. Eventuel formue anvendes da til almennyttigt og færdsels sikkerhedsfremmende formål efter

    generalforsamlingens beslutning.

    Vedtaget på stiftende generalforsamling i Bramming den 13. september 1947.

     

    Revideret på generalforsamlingen de 20. oktober 1956, den 10.januar 1962, den 16. november 1965, den 23. november

    1978, den 23. november 1983, den 15. november 1988, den 25. november 1993, den 11. maj 2000, den 2. april 2001, og

    den 18 februar 2010.

    Copyright ® 2010 Bramming Motor Club

     

     

     Motorsport er fart med fornuft